Byg, udforsk, og nedkæmp fjender

Gør alt det, du elsker, men fra et nye perspektiv. Med et VR-headset er det en helt ny oplevelse at stå ansigt til ansigt med grusomme fjender. Når du sniger dig ind i mørke grotter, vil 3D-lyden forstærke uhyggen, og lyset fra en pragtfuld solopgang vil omslutte dig som aldrig før.

KOM BAG OM KULISSERNE

Kast dig ud i denne nye Minecraft-dimension med Oculus Rift og Windows Mixed Reality

Minecraft til Oculus

Minecraft-understøttelse til Oculus er en gratis opdatering til Minecraft på Windows, hvor du får alle de funktioner, som du kender og elsker, herunder tilstandene kreativ og overlevelse, multiplayer og meget mere.

Oculus Rift-headset

Minecraft til Windows Mixed Reality

Minecraft-understøttelse til Windows Mixed Reality kommer gratis med Minecraft til Windows og giver dig alle de funktioner, du kender og elsker, herunder at kunne spille på tværs af platforme og multiplayer.

HP Reverb G2-headset

DET MINECRAFT, DU KENDER – SKRÆDDERSYET TIL VR

Vi har knoklet for at udvikle Minecraft til VR og har lavet adskillige ændringer, der gør spillet lækrere at spille i dette unikke medie. Nogle af ændringerne er diskrete, andre er overraskende. Her er nogle af de funktioner, du bør kende.

DEN VIRTUELLE STUE

Bare slap af. VR, som man lever sig helt ind i, kan være intenst, så vi har fundet en måde at gøre det mindre krævende. Med et tryk med fingeren kan du gå ud af verdenen og spille spillet på en skærm i en simuleret lounge. Det er en god måde at give dig selv en lille pause på uden at stoppe med at spille.

BEVÆGELSE MED VR

Vi har givet spinning et nyt spin. Det kan føles desorienterende at bevæge sig hurtigt rundt i VR, for din krop gør ikke det, dine øjne ser. Vores løsning gør det muligt at bevæge sig i hurtige ryk i stedet for i én lang bevægelse. Det føles overraskende i starten, men det føles hurtigt normalt og er lettere at forholde sig til.

FORBEDRET VR-STYRING

Vi har lavet små smarte ændringer på den måde, man hopper, går og løber for at få VR til at føles så godt som muligt. Du kan bruge dit hoved til at styre din figur, og markøren klistrer nu til blokke, når du graver, så du kan se dig omkring imens.

Du kan aktivere disse funktioner (og mange flere) i indstillingerne eller gå tilbage til normal styring af Minecraft, men vi synes, at de nye styringsfunktioner giver den bedste måde at spille i VR. Som med alt ny teknologi bør du læse op på hardwaresikkerheden, inden du beslutter dig for, om det er noget for dig, og husk at tage pauser.

VR-tilbehør

Leder du efter flere oplysninger om, hvordan du kan tilpasse din VR-oplevelse? Du kan se en detaljeret gennemgang af alle VR-indstillingerne ved at læse vores guide til Minecraft i VR.