Jeg vil fremstille ting!
Lad os begynde at slå på nogle træer! De blokke, der udgør træet, vil gå i stykker og smide træ. Visse blokke kræver stærkere værktøjer end næver for at gå i stykker, men dette er det grundlæggende i, hvordan Minecraft fungerer – ødelæg (eller "udvind") en blok, saml den op, og placer den et andet sted for at bygge noget smukt!
Åbn nu din lagerskærm. Her finder du alt, du samler op i din verden. Disse fire firkanter øverst til højre er dit personlige fremstillingsområde. Træk noget af det træ over i fremstillingsområdet. Fire træbrædder bliver vist i en femte firkant. Træk dem ind i dit lager, og så er de dine!
Dette kaldes fremstilling. Som du måske har bemærket, er det nemt!
Bliv ved med at fremstille træ, indtil du har fire brædder. Læg derefter alle disse i dit fremstillingsområde for at få et fremstillingsbord. Du kan nu trække dit fremstillingsbord hen på din værktøjslinje, hvilket giver dig mulighed for at holde det i dine hænder og placere det i den faktiske verden! Bare gå hen til det, og brug det – et nyt (og bedre!) fremstillingsvindue vil poppe op. Her vil du kunne fremstille mere komplekse opskrifter takket være dets bredere 3x3-gitter. "Opskrifter" er en blanding af elementer, du skal bruge for at lave ting. Dvs. en opskrift på en hakke er to pinde og tre brædder:
Del denne historie