Ofte stillede spørgsmål om Minecraft Earth

Ofte stillede spørgsmål om Minecraft Earth.

GENERELLE OPLYSNINGER

 

HVAD ER MINECRAFT EARTH?

Minecraft Earth er et helt nyt augmented reality-spil, som du kan spille på dine mobilenheder, og som bringer Minecraft-universet ind i vores verden! Gennem spillets linse kan du bygge bygningsværker med vennerne og placere dem i den virkelige verden i 1:1-størrelse.  Du vil opdage spændende nye mobs, som du kan bruge i dine bygningsværker. Og dine overlevelsesevner kan komme på prøve i takt med, at du udforsker nye sider af dit nabolog og slås mod Minecraft-mobs i den virkelige verden!  

HVOR MEGET KOMMER MINECRAFT EARTH TIL AT KOSTE?

Minecraft Earth vil være gratis at spille. 

VIL DER VÆRE “LOOT BOXES” I MINECRAFT EARTH?

Nej. 

HVILKE PLATFORME BLIVER MINECRAFT EARTH UDGIVET PÅ?

Minecraft Earth kommer til iOS og Android her til sommer på enheder, der kan bruge AR (Augmented Reality). Vi kan snart fortælle mere. 

HVILKEN SLAGS ENHED SKAL JEG BRUGE, HVIS JEG VIL SPILLE MINECRAFT EARTH?

Du skal bruge en mobilenhed, der kører iOS 10, Android 7 eller nyere. 

HVILKE OMRÅDER VIL MINECRAFT EARTH VÆRE UNDERSTØTTET I? 

Vi er fast besluttet på at gøre Minecraft Earth tilgængeligt i hele verden, men vi udruller spillet gradvist for at sikre, at alle får den bedste spilleoplevelse. Minecraft Earth kommer til at understøtte alle de sprog, som understøttes i den almindelige version af Minecraft. 

HVORNÅR BLIVER MINECRAFT EARTH UDGIVET?

Minecraft Earth bliver gjort tilgængeligt som en lukket beta til sommer.  

HVAD MED SPILLERNES SIKKERHED?

Vi tager sikkerhed meget alvorligt, og vi har taget forholdsregler for at gøre Minecraft Earth til en sjov og stabil oplevelse for alle vores spillere. Spillere og forældre vil kunne benytte Kontostyring til at justere sikkerheds- og privatlivsindstillinger. Der vil også være et rapporteringssystem, hvor spillere kan rapportere eventuelle problemer i spillet og på vores websted. Derudover har vi et moderatorteam, der arbejder i døgndrift på at administrere og besvare rapporterne. 

SKAL MAN HAVE EN MICROSOFT- ELLER XBOX-LIVE KONTO FOR AT SPILLE MINECRAFT EARTH?

Ja. Med en gratis Microsoft- eller Xbox Live-konto kan du holde øje med dine fremskridt og gemme både bygningsværker og dit lager på din profil. Det betyder, at hver gang du spiller, kan du starte derfra, hvor du sidst slap! Betalingstjenesten Xbox Live Gold er ikke påkrævet for at spille Minecraft Earth. 

HVAD SKER DER HVIS JEG MISTER MIN TELEFON?

Alt i dit Minecraft Earth-spil bliver lagret på din konto i skyen, herunder dine byggeplader, dit lager osv. Sørg for at holde din Microsoft-/Xbox Live-konto sikker: Vi spørger dig aldrig om den, og du bør aldrig give din adgangskode til nogen.  

KAN JEG BRUGE MIT SKIN FRA ALMINDELIGT MINECRAFT I MINECRAFT EARTH?

Ja. Vi har designet et system, der gør det muligt for dig at bruge dit yndlingsskin fra markedspladsen i Minecraft Earth. Bare klik på din figurs billede i øverste venstre side af skærmen, så kan du vælge mellem de skinpakker, du ejer. 

HVORFOR BRUGER I TID PÅ DETTE SPIL FREM FOR AT UDVIKLE VIDERE PÅ ALMINDELIGT MINECRAFT?

Bare rolig – Minecraft Earth bliver udviklet af et separat hold, der ikke arbejder på andet, så både det og almindeligt Minecraft får den opmærksomhed de fortjener. 

ER HEROBRINE OGSÅ I DETTE SPIL?

<CENSURERET> 

OPLYSNINGER OM GAMEPLAY

 

HVAD KOMMER MINECRAFT EARTHS GAMEPLAY TIL AT BESTÅ AF?

Der er masser at lave i Minecraft Earth, lige meget om du udforsker verden eller slapper af derhjemme:

  • Indsaml blokke, mobs og genstande med forskellig sjældenhed fra Tappables.

  • Brug de blokke, mobs og genstande, du indsamlede, til at bygge dit seneste mesterværk på byggebordplader.

  • Udforsk dine bygningsværker i 1:1-størrelse med augmented reality.

  • Oplev Minecraft-universet i den virkelige verden med augmented reality i Eventyr.

KAN JEG INVITERE VENNER TIL AT SPILLE MED MIG I MINE BYGNINGSVÆRKER?

Når du er i din byggeplade, kan du trykke på “Inviter en ven” for at generere en QR-kode. Venner i nærheden, der også har installeret spillet, kan skanne denne QR-kode ved at bruge funktionen “Slut dig til en ven” fra hovedkortet i Minecraft Earth, og så kommer de ind i din byggeplade. Derfra kan i begge interagere med din byggeplade nøjagtigt ligesom, i ville gøre det i en Minecraft-verden. I skal være på samme placering for at bygge sammen. Når du (byggepladens ejer) holder op at med at spille, så mister alle andre spillere forbindelsen til pladen.

I kan begge invitere venner til at slutte sig til jer i dioramatilstand og i legetilstand i 1:1-størrelse.

HVAD ER EVENTYR?

Eventyr er overlevelsesdelen af Minecraft Earth. Det er delen, hvor du udforsker, udfordrer dig selv og mister alt, når du falder i en pøl med lava. Eventyr dukker op på dit kort i spillet. Hvis du går tættere på det, kan du trykke på det for at komme ind i det. Du kan aldrig være helt sikker på, hvad der er derinde, fordi indholdet er tilfældigt sammensat.  Det er en bid af en ægte Minecraft-verden i virkelig størrelse på jorden. Du graver ned med din hakke eller skovl og fælder træer. Der kan være mobs, du skal dræbe eller avle, og dybt under jorden kan der være værdifulde mineraler, skjulte skatte eller en rede med fjendtlige mobs! 

HVOR KAN JEG FINDE EVENTYR?

Eventyr vil ikke være tilgængelige i den første fase af den lukkede beta. Når de er klar, begynder vi at indsætte dem på kortet i spillet i små mængder, og til sidst vil de være nemme at finde og spille.

KAN PERSONER IRRITERE/ØDELÆGGE/STJÆLE TING FRA MIN BYGGEPLADE?

Når du inviterer andre personer til din byggeplade i byggebordstilstand, kan de påvirke den nøjagtigt ligesom enhver anden Minecraft-verden. De kan bygge, placere genstande og mobs samt nedbryde og tage blokke. 

Men, når du er i Legetilstand i fuld størrelse, spiller du i en instans af verden. Intet bliver gemt. Så du kan bare brænde, røve og jage alt det, du vil. Legetilstand er til for at lave sjov og ballade. Når sessionen slutter, er alt tilbage hvor det var, og intet er tabt.

Dette betyder, at når du er i byggebordstilstand, bør du kun invitere venner, som du forventer tager god hånd om dine ting, uden at de sætter ild til det hele. Men i legetilstand kan du bare gå amok.

KOMMER DER NOGENSINDE STØRRE BYGGEPLADER?

Ja, vi regner med at lave større byggeplader med mindre blokke i fremtidige opdateringer.

KAN ANDRE GÅ IND I MIN BYGGEPLADE, NÅR JEG IKKE SPILLER?

Nej. For at nogen kan få adgang til din byggeplade, skal du invitere dem. Når du stoppe med at spille, bliver de taget ud af spillet.

JEG SAMLER MANGE SEJE OG SJÆLDNE GENSTANDE I DENNE BETA! KAN JEG BEHOLDE DEM?

Integriteten af dine bygningsværker og dine data er super vigtig for os, så det er af højeste prioritet, at dine kreationer og din samling forbliver intakt.Når det er sagt, så bliver alting slettet mindst en gang i løbet af betaperioden – lager, karaktertræk og byggeplader. Det er fordi, dette er en ægte beta, der er designet til at teste et stort udvalg af ting. Når betaperioden er afsluttet, beholder du alt, hvad du indsamler, bygger og ejer.  

ER DER EN GRÆNSE FOR HVOR MANGE GENSTANDE, JEG KAN HAVE I MIT LAGER?

Nej. Din lagerstørrelse er ubegrænset. Som med almindelig Minecraft, er den maksimale størrelse på en stak i din genvejsbar stadig 64, men i dit lager er der intet maksimum.

HVORDAN FUNGERER STIGNINGER AF NIVEAU I MINECRAFT EARTH?

Du tjener erfaringspoint baseret på de Tappables, du får, når du spiller. Når du har nok erfaringspoint stiger du et niveau i spillet. For hver femte niveau får du en ny byggeplade med endnu flere blokke og mobs, du kan lege med. 

MÅ JEG LIVESTREAME OG/ELLER POSTE BILLEDER ELLER VIDEOER AF BETAEN TIL MINE SOCIALE MEDIEKANALER?

Ja. Du kan dele dem med os og andre spillere ved hjælp af #MinecraftEarth eller ved at tagge vores Twitter-konto på @MinecraftEarth

HVAD BESTÅR DE IOS-EKSKLUSIVE FUNKTIONER I MINECRAFT EARTH AF?

Minecraft Earth vil gøre brug af Apple ARKits People Occlusion for at vise personer direkte inde i deres bygninger i 1:1-størrelse og Motion Capture til at udløse prædefinerede karakteranimationer i spillet. Dette er en del af ARKit 3.0 i den kommende version af iOS, version 13.

Hvordan rapporterer jeg en placering som ejer af en privat grund eller som parkbestyrer?

Hvis du er parkbestyrer og gerne vil rapportere jeres åbningstider, eller hvis du ejer en privat grund og gerne vil rapportere en spilplacering på din grund, så kontakt os på MCELocation@microsoft.com.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg opdager en upassende spilplacering?

Hvis du finder en upassende spilplacering, der ikke er et godt sted at spille, så kontakt os på MCELocation@microsoft.com.

OPLYSNINGER OM LUKKET BETA

 

HVORDAN FÅR JEG ADGANG TIL MINECRAFT EARTH BETAEN?

De lukkede betaer af Minecraft Earth lanceres til sommer på iOS og Android. Som med alle betaer vil antallet af deltagere være begrænset, men vi forventer, at betaerne udrulles til hundredtusindvis af spillere. Spillere skal være 18 år eller derover for at deltage. Du kan tilmelde dig og få muligheden for at være med her.

HVORNÅR MODTAGER JEG MINECRAFT EARTH-SKINNET FOR AT TILMELDE MIG BETAVERSIONEN?

Du modtager en mail med en vejledning om, hvordan du gør krav på det gratis skin inden for 24 timer efter, du har registreret dig.

TILMELDINGSFORMULAREN BEDER OM EN MASSE DATA. HVAR BRUGER I DET TIL?

Din mailadresse bliver brugt til at sende dig dit gratis skin og til at kommunikere med dig om opdateringer af spillet, herunder eventuelle betaprogrammer. 

HVAD HVIS JEG IKKE HAR LYST TIL AT DELTAGE I EN BETA?

Så skal du bare gå tilbage til Minecraft Earth -tilmeldingssiden, klikke på knappen "Tilmeld mig nu" og logge på med den samme Microsoft-/XBL-konto, der blev brugt under tilmeldingen. Vi viser dig de data, du angav, og så kan du klikke på en knap, som sletter dine data. Ved at klikke på den knap framelder du dig betaen og sletter alle dine data fra vores servere. Det framelder dig ikke eventuelle reklamemeddelelser via mail. Hvis du vil framelde dig mailmeddelelser, skal du gå til Kommunikationsadministratoren for reklamematerialer. Du kan finde vores erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger her.

HVAD ER KRAVENE FOR AT DELTAGE I BETAEN?

Der er et begrænset antal pladser i betaen, og vi ønsker at sikre at betaspillerne forbliver aktive. For at vi kan få så mange personer som muligt med til at spille betaen, skal deltagerne aktivt spille i en periode på syv dage for at forblive deltagere. Spillere, der fjernes fra betaen, ryger tilbage i betapuljen og kan muligvis få en anden chance for at deltage senere.

HVILKE GAMEPLAYELEMENTER VIL DER VÆRE I DEN LUKKEDE BETA FOR MINECRAFT EARTH?

I løbet af den lukkede beta forventer vi at have funktionerne Tappables, bordbyggeplade og AR i 1:1-størrelse tilgængelige. Vi regner med at udrulle yderligere funktioner med tiden, men vi gør det langsomt for at sikre at alting fungerer. Det betyder at vi ikke har nogen faste tidsrammer vi kan dele om, hvornår Eventyr er klar, eller om andre funktioner, som vi har planlagt.

JEG HAR EN ANDROID-ENHED! HVORNÅR KAN JEG DELTAGE I BETAEN?

Bare rolig! Der er også planer om en Android-beta. Vores lukkede beta kører først på iOS, og når vi så er klar til at tilføje flere personer, åbner vi den op for Android-spillere. Hold øje med din mailindbakke, og kig forbi den officielle Twitter-konto for Minecraft Earth på @MinecraftEarth for at få nyheder om dette.