Din brug af Minecraft reguleres af Microsofts serviceaftale.  Selvom sektionen om Ordensregler Microsofts serviceaftale gælder for alle Microsoft-produkter samt Xbox-communityretningslinjerne , vil der, i takt med at Minecraft-franchisen fortsætter med at vokse og lancerer nye Minecraft-titler, opstå nye måder at interagere med andre på, hvilket kan betyde, at nogle regler kan have behov for at blive uddybet. Derfor har vi oprettet følgende communityretningslinjer for Minecraft-franchisen. Du bør betragte disse retningslinjer som en vejledning til, hvordan Minecraft-community'et bør interagere med hinanden og spillet for at sørge for, at community'et er et positivt, sikkert og sjovt sted for alle at være.  

Vi bestræber os på at sørge for, at spillerne får den samme inkluderende og indbydende spilleoplevelse, uanset hvilket af vores spil i Minecraft-franchiset, de spiller. Vi bestræber os også på at sørge for, at vi kan beskytte spillere på tværs af franchisen og i vores community, hvis spillere vælger ikke at følge communityretningslinjerne i ét af spillene i Minecraft-franchisen.

 

Communityretningslinjer

Disse praktiske communityretningslinjer dækker spil, der benytter onlinetjenester leveret af Mojang. Dette omfatter ting såsom Udvalgte servere på platforme baseret på Bedrock-engine'en, Realms og alle dele af spilleoplevelsen i Minecraft Earth. Derudover kan individuelle titler og websteder have yderligere politikker, der er specifikke for dem – så sørg for også at læse dem.

o   Behandl andre communitymedlemmer med respekt. Dette er grundstenen for alt, hvad vi tror på. Når du udtrykker dine holdninger, skal du gøre det på en høflig og respektfuld måde.

o   Hvis spillet eller webstedet har en chatfunktion, skal du vise hensyn, så alle får en god oplevelse. Dette omfatter bl.a., at du undgår overdreven brug af opslag (spam). Du skal også være opmærksom på, at tekst, der skrives med store bogstaver, ofte kan blive læst som om, du RÅBER! Og det er normalt ikke særlig pænt at råbe af andre.

o   Hvis du har et skænderi eller en ubehagelig oplevelse med en anden spiller, så står vores fantastiske moderationsteam klar til at rådgive og hjælpe. Kontakt dem, og/eller rapportér spilleren ved hjælp af brugerfladen i spillet. Ligegyldigt hvad der sker, skal du undgå at udskælde andre communitymedlemmer ved navn, da dette vil blive betragtet som chikane.

o   Tænk dig godt om, før du deler information offentligt. Lav ikke opslag, der indeholder personlige oplysninger (telefonnumre, mailadresser, adgangskoder, kontooplysninger, fysiske adresser, for- og efternavne osv.) om dig selv eller andre.

o   Det er ikke tilladt at promovere nogen form for ulovlige aktiviteter. 

o   Skab indhold og samtaler, der er positive og opmuntrende frem for negative og nedsættende. Det burde være en selvfølge, men du må ikke oprette opslag eller indhold, der har til formål at starte et skænderi eller fremprovokere en negativ reaktion.

o   Minecraft har en nultolerancepolitik over for hadefuldt sprogbrog, mobning, chikane, seksuelle opfordringer og trusler.

o   Del aldrig dine kontooplysninger med nogen. Vi spørger dig aldrig om din adgangskode, og du bør aldrig dele den.

o    Brug og oprettelse af mods i Minecraft er kun tilladt i grundspillet Minecraft i henhold til den nuværende licensaftale for slutbrugere. Mods er ikke tilladt i Minecraft Earth.

Alle aktiviteter er underlagt Mojang/Minecrafts licensaftale for slutbrugere og Betingelser og vilkår.

 

Yderligere vilkår for Minecraft Earth

Udover Microsofts ordensregler og Xbox-communityretningslinjerne  gælder følgende, mens du benytter Minecraft Earth: 

o   I Minecraft Earth kommer du somme tider på uventede eventyr i den virkelige verden. Men du skal stadig respektere folks private ejendom. Lad være med at gå ind på områder (eller forsøge på det), hvor du ikke har lovens ret til at være.

o   Du spiller et spil, men du er også i den virkelige verden, mens du gør det. Du må ikke overtræde love, forordninger eller andre regler angående sikkerhed, støj, skrald eller andre former for gener, mens du er der.

o   Minecraft Earth kræver en rimelig stor del af din opmærksomhed. Det gør andre aktiviteter også, og det er som regel ikke godt at kombinere dem. Brug ikke Minecraft Earth, mens du fører nogen former for køretøj i bevægelse.

o   Pas på dig selv! Udfør ikke nogen former for aktivitet i forbindelse med Minecraft Earth eller under brug af Minecraft Earth, der på nogen som helst måder kan føre til personskader, død eller materielle skader – hverken mod andre eller dig selv.